Vestergade 19B - 8000 Aarhus C
Kontor - 371m²
Velbeliggende investeringsejendom i Aarhus C
Ejendommen er en del af det historiske og tætte byggeri i hyggelige Vestergade centralt i Aarhus C ved Frue Kirkeplads og tæt på Lille Torv, som er en åben plads i indre by med kort afstand til byens strøgmiljø, Magasin og Domkirken. Området er kendetegnet ved brostensbelagte gader, ældre arkitektur og et livligt by- og kulturliv lige ved døren.
Ejendommen har status som en anpart (benævnt ejendommen i salgsmaterialet) af den samlede ejendommen Vestergade 19, 8000 Aarhus C, og det er alene bagbygningen (anpart 4) Vestergade 19B + 19C, Aarhus C, som er udbudt til salg. Ejendommen består af i alt af 4 anparter.
Ejendommens bygninger fremstår som en charmerende bebyggelse med dannebrogsvinduer og malede ydervægge og bindingsværk på en del af bebyggelsen med tagpap og teglsten som tagbelægning.
Ejendommen er opdelt i 3 gode kontorlejemål heraf 2 stk. lejemål på ca. 60 m2 og 1 lejemål på ca. 251 m2 fordelt på 3 etager. Alle 3 lejemål er udlejet.
Gårdmiljøet er yderst charmerende med brostensbelagte arealer som anvendes til opholdsarealer for lejerne i ejendommen samt mulighed for parkering af mindre personbiler og cykler.
Kontakt TK-Erhverv ved ønske om en fremvisning af ejendommen samt hvis yderligere oplysninger om ejendommen ønskes.
Kontakt os
Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.
-
Hans Snedker-Hansen
- Partner, Erhvervsmægler
- hs@tk-erhverv.dk