Rådgivning

Vi rådgiver om alt inden for ejendomsinvestering

Hos TK Erhverv får du en personlig og uafhængig rådgivning om salg og køb af investeringsejendomme i alle prisniveauer. I to årtier har vi haft et skarpt fokus på investeringsejendomme, og som specialister kan vi derfor rådgive dig om alt fra forældrekøb til mere komplekse løsninger som vedrører andelsboligforeninger, selskabskonstruktioner eller generationsskifte – og vi er med dig fra start til slut.

Især selskabskonstruktioner er til fordel for både køber og sælger set i forhold til en traditionel kontanthandel. Vi kan her rådgive om fordele som udskudt skat, besparelser på tinglysningsomkostninger og i mange tilfælde give større provenuer ved denne salgsform.

Endvidere kan vi være behjælpelige med at belyse reglerne for beskatning ved generationsskifte såsom overdragelse med skattemæssig succession, pengetanksreglen og passiv kapitalanbringelse. Vi har kendskab til beskatningsreglerne og kan derfor i samspil med din revisor finde frem til den optimale salgsmodel.

Uanset om du står overfor et køb eller salg af investeringsejendomme, lejesager, finansiering, tvangsauktion, værdiansættelse af ejendomsporteføljer eller generationsskifte, så giver vores 360 graders vurderingsrapport revisorer, advokater, banker, selskaber eller kapitalfonde et professionelt indblik i de faktorer, der ligger til grund for din ejendoms værdiansættelse.

Det har været en positiv oplevelse

Gennem 30 år har Bent Christensen været medejer af to ejen­domme i det centrale Aarhus, men i efteråret valgte han og hans partner at sætte de to ejendomme med hver otte lejemål til salg.
"Jeg har altid betragtet ejendommene som en pensionsord­ning, og da jeg er gået på pension, synes jeg, at det var tid til at sælge, forklarer Bent Christensen.
Han og hans partner kontaktede derfor to ejendomsmæglerfir­maer, det ene Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen Aarhus, som de efterfølgende valgte at arbejde videre med.
"Min fornemmelse er, at ejendomsmægler Rene Smedegaard ved, hvad han har med at gøre, og så føler man sig mere tryg. På den måde har det været en positiv oplevelse, understreger Bent Christensen. Efter knap et halvt år er de to velbeliggende ejendomme da også solgt, og Bent Christensen og hans partner har nu kun en ejendom tilbage i porteføljen.
"Jeg har gennem årene passet ejendommene, så jeg må indrømme, at det er en lettelse, at de nu er blevet solgt, siger Bent Christensen.

Bent Christensen - Sælger af Sølystgade 29, Aarhus C

 

 

Mægleren har gjort sig umage på både køber og sælgers side

Den pulserende Jægergårdsgade midt på det centrale Frederiks­bjerg i Aarhus er en populær adresse. Her ligger charmerende boligejendomme side om side med restauranter og butikker. Det vakte derfor også straks ejendomsinvestor Peter Greves in­teresse, da han hørte, at den velholdte ejendom i Jægergårdsga­de 146 var til salg.
"Jeg havde tidligere været i kontakt med Rene Smedegaard fra Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen Aarhus, han kontakte­de mig derfor, da ejendommen kom til salg, fordi han syntes, at ejendommen ville passe ind i min portefølje, og det havde han ret i. Det er en attraktiv beliggenhed med den rigtige størrelse lejligheder, siger Peter Greve.
I løbet af nogle få måneder faldt handlen på plads, og Peter Greve har i dag overtaget den klassiske ejendom med otte lejemål. I den forbindelse ser han tilbage på et meget tilfredsstillende forløb.
"Rene har gjort sig umage på både køber og sælgers side. Det gælder lige fra den første interesse til fremvisning og til pris­aftale. Samtidig er han god til at følge op på aftaler og er fleksi­bel. Nu venter jeg faktisk bare på, at han ringer igen.

Peter Greve - Køber af Jægergårdsgade 146, Aarhus C

Billede

Brug for rådgivning?

Kontakt en af vores ejendomsspecialister

Billede

Overvejer du at sælge ?

Bestil en uforpligtende ejendomsvurdering