Absalonsgade 24 - 9000 Aalborg

Investering - 404m²

    NYHED

    Bolig- og erhvervsejendom

    Ejendommen består af et forhus med tre gode boliglejemål. Herudover omfatter ejendommen et mellemhus, der er indrettet med en bolig i to plan samt en stor hems.

    Ejendommens erhvervsdel er placeret bagerst på matriklen og består af et pænt værksted, et mindre butikslejemål samt et erhvervsareal, der kræver en gennemgribende istandsættelse.

    Det samlede erhvervsareal udgør ifølge BBR 250 m², men som følge af den nuværende stand vurderes en stor del af arealet ikke at være anvendeligt uden en væsentlig renovering.

    Erhvervsdelen bør derfor betragtes som en projektmulighed, hvor en potentiel køber enten kan indrette egne erhvervslokaler eller istandsætte arealerne med henblik på udlejning. Der er således et spændende udviklingspotentiale i ejendommen.

    Det vurderes ikke som sandsynligt, at erhvervsarealet kan konverteres til boligformål, idet den omkringliggende bebyggelse vanskeliggør opnåelsen af det nødvendige lysindfald for en lovlig anvendelse til beboelse.

    Lejemål:
    Ejendommens boliglejemål består i forhuset af tre velindrettede og delevenlige lejligheder. Lejligheden i stueplan udgør 84 m² og er indrettet som en 3-værelses bolig, mens lejligheden på 1. sal udgør 104 m² og er indrettet som en 4-værelses bolig.

    På 2. sal findes yderligere en 4-værelses lejlighed på 80 m². Alle arealer er angivet i henhold til BBR. De tre lejligheder er generelt godt indrettet med store, lyse køkkener samt rummelige badeværelser med bruseniche og vinylgulv.

    Lejlighedernes gode rumfordeling og størrelse gør dem velegnede til både par og familier. Lejeniveauet ligger under markedslejen og det vurderes at der er lejereserver i ejendomme ved fremtidige genudlejninger.

    I ejendommens baghus findes en bolig på 137 m², der i dag er indrettet i to plan. Boligen rummer et attraktivt udviklingspotentiale, idet den efter nærmere ombygning vil kunne opdeles i to mindre lejemål. Boligen har behov for modernisering og har hidtil været anvendt af sælger.

    I forbindelse med salget er boligen ikke søgt genudlejet, således at en kommende køber selv kan disponere over arealet og vælge den løsning, der bedst understøtter ejendommens fremtidige anvendelse.

    Kontakt os

    Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende lejemål