Østergade 37B - 9400 Nørresundby

Investering - 738m²

    NYHED

    Ejendommen, opført i 1930 som en klassisk rødstensejendom, kombinerer charme og funktionalitet på en attraktiv beliggenhed i Nørresundby.

    Stueetagen, har tidligere rummet et erhvervslejemål, som nu er omdannet til moderne beboelse, hvilket skaber fleksible muligheder for ejendommens samlede udnyttelse.

    Bygningen er udført med listetagpaptag og zinkinddækkede kviste, og ejendommen fremstår velholdt med nyere vinduer. Det øverste lejemål (3. th) har desuden en stor hems med udgang til privat tagterrasse, hvorfra man kan nyde udsigten, mens lejligheden 3. tv har stor taghave.

    I tagrummet over 3. tv finder man et stort uudnyttet loftsrum, der eventuelt kan tillægges lejligheden nedenfor

    Ejendommen ligger højt, og flere af lejlighederne byder på kig mod Limfjorden og over Nørresundbys tage – et attraktivt element for både beboere og investorer.

    Gården rummer to garager samt flere parkeringspladser til ejendommens beboere, og i kælderen findes et fælles vaskeri.

    Samlet set er der tale om en velholdt og indbydende ejendom med både funktionelle løsninger og central beliggenhed.

    Ejendommen består af i alt 9 flotte lejligheder i forskellige størrelser og indretninger.

    Der er 6 stk. 2-værelses lejligheder på mellem 50 m² og 80 m², 2 rummelige 4-værelses lejligheder på 131 m² samt en elegant 3-værelses lejlighed på 90 m².

    Lejligheden på 3. th er suppleret med en hems og har direkte adgang til en stor tagterrasse, mens lejligheden 3. tv ligeledes har udgang til tagterrasse. Begge boliger tilbyder en imponerende udsigt over byen.

    Fælles for samtlige lejligheder er lyse og indbydende opholdsrum med afhøvlede trægulve, rummelige køkkener samt pæne badeværelser med bruseafdeling, hvilket skaber en attraktiv kombination af klassisk charme og moderne funktionalitet.

    Kontakt os

    Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende lejemål