Rantzausgade 35 - 9000 Aalborg
Investering - 573m²
På attraktive Rantzausgade i det indre Aalborg udbydes denne flotte og velholdte udlejningsejendom. Ejendommen er oprindeligt opført i 1901 og blev gennemgribende ombygget i 2008. Siden da er den løbende blevet vedligeholdt, hvilket i dag giver en præsentabel og velpasset ejendom.
Ejendommens facade fremstår indbydende med pudsede detaljer i stueplan samt flotte klassiske gesimser, der understreger bygningens arkitektoniske udtryk. Den primære facade er opført i røde teglsten, mens bagfacaden fremstår i gule tegl, hvilket giver ejendommen et karakterfuldt og tidstypisk udseende.
Ejendommen har desuden nyere vinduer i træ/alu, og taget er belagt med eternit. Der er også etableret centralt udsugningsanlæg fra alle badeværelserne i ejendommen.
Samlet set er der tale om en solid investeringsejendom med en attraktiv beliggenhed i et efterspurgt område af Aalborg.
Ejendommen indeholder i alt 9 lyse og velindrettede lejligheder i forskellige størrelser. Boligerne fordeler sig på 4 stk. 2-værelses lejligheder samt 3 stk. 3-værelses lejligheder på henholdsvis ca. 52 m² og 64 m².
Herudover rummer ejendommen en rummelig 4-værelses lejlighed i tagetagen på 109 m² samt en mindre 1-værelses lejlighed på 49 m² beliggende i stueetagen over port gennemgangen.
De otte større lejligheder fremstår lyse og funktionelle med gode planløsninger, store køkkener med god plads til spiseområde samt pæne badeværelser med separate brusenicher. I opholdsrummene er der afhøvlede trægulve, som understreger lejlighedernes klassiske og indbydende udtryk.
Lejemålet over port gennemgangen er indrettet med niveauforskel til et mindre køkken, hvilket giver boligen et særligt og charmerende præg.
Ejendommens beboere har desuden adgang til fælles faciliteter, herunder et fælles vaskeri i kælderen samt adgang til det hyggelige gårdrum i midten af karréen.
Kontakt os
Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.
-
Peter Fredberg
- Partner, CEO
- pf@tk-erhverv.dk