Sønderskovvej 7 - 8362 Hørning

Kontor - 544m²

    Til salg

    Velvedligeholdt industriejendom - ledig for køber

    Ejendommen er attraktivt og centralt beliggende i Hørning med kort afstand til motorvejsnettet og kun ca. 15 minutters kørsel til Aarhus C.

    Ejendommen er opført i 1972 og gennemgik en betydelig ombygning i 1986. Bygningen fremstår i dag som en meget velvedligeholdt og funktionel erhvervs-ejendom med kontorfaciliteter i stueplan samt lager- og showroomarealer i kælderen.

    Den 3.000 m² store grundareal er indhegnet og overvejende befæstet, hvilket giver optimale forhold for parkering, materialegård eller anden udendørs anvendelse. Alternativt vurderes grunden at have potentiale for yderligere bebyggelse.

    Bygningen er opført i delvist pudset mursten med blikbeklædning på gavle samt vedligeholdelsesfrie Ivar Plank-elementer, hvilket bidrager til en driftssikker og præsentabel ejendom.

    Indretningen i både stueplan og kælder giver fleksible anvendelsesmuligheder og gør ejendommen velegnet til flere typer erhverv. Ejendommen har tidligere været benyttet af bl.a. til tømrervirksomhed, fitnesscenter og senest til engrossalg af tøj. Det skal fremhæves, at der er etableret 100 ampere i ejendommen.

    Ejendommen overtages ledig for køber.

    Bygningen byder velkommen via en præsentabel og funktionel entré.

    Stueplan er indrettet med mødelokale, mindre køkken/kantine og toilet. Etagernes centrale rum er det store kontor-/showroomareal, som fremstår lyst med markante lysindfald og rå gulvfinish.

    Rummet har mange potentielle anvendelser og har desuden adgang via port, hvilket øger fleksibiliteten og anvendelsesmulighederne.

    Fra stueplan fører en intern trappe til ejendommens rummelige kælderetage, der i dag anvendes til lager og showroom. Kælderen fremstår multifunktionel og kan på sigt eventuelt delvist indrettes til kontorarbejdspladser. Ifølge BBR udgør ejendommens samlede erhvervsareal 544 m², fordelt på følgende:
    Stueplan: 290 m²
    Kælder: 254 m² – heraf en del beliggende i dyb kælder.

    Der skal hertil bemærkes en portadgang til kælder, toilet samt mindre tekøkken.

    En funktionel og velvedligeholdt ejendom med mange muligheder.

    Kontakt os

    Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende lejemål