Møllegade 19
9000 Aalborg
Centralt placeret ved Mølleplads i hjertet af Aalborg - udbydes en markant og særdeles velkendt investeringsejendom. Ejendommen ligger i umiddelbar tilknytning til byens pulserende gågadenet og er omgivet af detailhandel, caféer og restauranter, hvilket sikrer et levende bymiljø og en attraktiv beliggenhed for både erhverv og beboelse.
Ejendommen rummer en attraktiv kombination af erhverv og boliger. I stueplan er det velkendte cafélejemål, Caféministeriet, som udgør ejendommens samlede erhvervsareal på 168 m².
Herudover indeholder ejendommen i alt 9 boliglejemål i varierende størrelser. Boligerne fordeler sig på seks 2-værelses lejligheder med størrelser fra ca. 41 m² til 67 m², to rummelige 3-værelses lejligheder på hver 86 m² samt en lejlighed i tagetagen på 61 m².
Lejlighederne fremstår med funktionelle planløsninger og indeholder alle gode, rummelige køkkener samt badeværelser med velfungerende badefaciliteter. I opholdsrum og værelser er der overvejende afhøvlede trægulve, som bidrager til et klassisk og tidløst udtryk.
Der er etableret centralt udsugningsanlæg fra alle ejendommens badeværelser.
Lejemålet beliggende Mølleplads 19, 1. th er udlejet til Caféministeriet og anvendes i dag som personalerum for caféens ansatte.
Kontakt os
-
Peter Fredberg
- Partner, CEO
- pf@tk-erhverv.dk