Brødregade 36 - 8900 Randers C

Butik - 236m²

    Til salg

    Ejendommen er opført i 1877 og er til- og ombygget i 2001. Ejendommen er udført i gode materialer med pudset og malet facade, nyere termovinduer og rødt tegltag. Mod gårdsiden er der opført en mindre tilbygning med paptag og med ovenlysvindue.

    I tagetagen er der monteret Veluxvinduer samt en mindre karnap, der ligeledes har nyere termovinduer.

    Ejendommen har tidligere været bankfilial for Finansbanken, men har derpå fungeret som butiksejendom inden Randers City Forening overtog lejemålet.

    Ejendommen er beliggende i den sydlige ende af Brødregade, hvor Middelgade, Storegade og Brødregade mødes.

    Lejemålet består af et stort forretningslokale på ca. 80 m² i stueplan med trappeforløb til 1. sal. I stueplan er der desuden toilet og et mindre opbevaringsrum.

    1. sal består ligeledes af et stort lokale hvorfra der er videre adgang til 2. sal, hvor man har et mindre køkken, samt toilet og mulighed for personaleområde.

    Ejendommen er udlejet til Randers City Forening, som anvender lejemålet til familiehus, hvor gågadens børnefamilier kan holde siesta - få plejet børnene, varmet sutteflasker etc. og hvor børnene frit kan leje med hinanden.

    Ved eventuel fremtidig genudlejning vil lejemålet ligge perfekt til liberale erhverv, hvor en central beliggenhed med god profilering og mange gågade besøgende, er i fokus.

    Kontakt os

    Hvis du vil have en fremvisning eller hvis du ønsker yderligere information.

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende lejemål