Mariagervej 74 - 76, 8920 Randers NV

Randers NV, Mariagervej

Mariagervej 74 - 76,

Mariagervej 74 - 76, 8920 Randers NV

Mariagervej 74 - 76, 8920 Randers NV

Særdeles flot rødstensejendom i Randers NV.
Usædvanlig flot og meget velholdt rødstensejendom beliggende på Mariagervej i Randers NV. Ejendommen nr. 76 er opført i 1952 og nr. 74 er opført i starten af tresserne og er løbende blevet renoveret og fornyet. I 1997 blev der etableret 3 nye lejligheder i tagetagen. Ejendommen fremstår derfor i dag særdeles flot med nyere indgangspartier med indbyggede postkasser, flotte trappeforløb og nye branddøre til de 9 boliglejemål.
Ejendommen består af 9 attraktive boliglejemål i varierende størrelser, hvoraf 6 lejemål har adgang til altaner.
I Mariagervej nr. 74 oplever man to store 6 - værelses direktør boliger på hver 157 m² samt en lækker 4 - værelses lejlighed i tagetagen på 109 m². De to store lejligheder blev ved ejendommens opførelse, indrettet til direktørerne i et af byens busselskaber og er derfor indrettet med gedigne materialevalg.
I Mariagervej nr. 76 er der 4 stk. 4 - værelses lejligheder på hver 116 m² samt 2 stk. 3 - værelses lejligheder på 61 m² i tagetagen. De 3 lejligheder til højre er renoveret i perioden 2018-2019 med nye køkkener og nye badeværelser. Lejlighederne til venstre fremstår også i flot stand, men med lidt ældre køkken og badefaciliteter.
Kælderen er opdelt i to afdelinger hvor lejerne har adgang til fællesvaskeri og tilhørende tørrerum ligesom der er indrettet depotrum. Kælderens anden del har tidligere været benyttet til kontor og fælles områder til busselskabet og dets personale. Ligesom i resten af ejendommen oplever man flotte, lyse og højloftede lokaler med rigtig gode lysindfald.
Oprindeligt har ejendommen bestået af et meget større jordareal bagved ejendommen. En stor del af arealet er frasolgt og der er etableret en dagligvarebutik med tilhørende parkeringsfaciliteter. I forbindelse med frastykningen blev der etableret egne parkeringspladser bagved ejendommen til lejernes brug.
Ejendommen sælges som en selskabshandel hvor den foreløbige pris for anparterne er beregnet til kr. 8.130.852 og med et udskudt skatteaktiv på kr. 1.765.252

    Har du spørgsmål?
    Det bedste valg

Bestil salgsmateriale

Giv et bud